Tillid, kvalitet, viljen til sejr og glæde er kerneværdierne i Storyfinders livsfilosofi.
Med en grundlæggende tillid til omverdenen og ved at holde fast i sine mål kommer man længst i livet. Hver dag skal leves, opleves og føles indholdsrig. En helhedsforståelse af livet sikrer kvalitet i hverdagen og skaber glæde.
I relation til kunderne arbejder Storyfinder ud fra samme værdisæt:
Gensidig tillid er udgangspunktet for alt konstruktivt samarbejde. Kunden skal føle sig tryg ved at bruge Storyfinder som talerør. Med virksomhedens opbakning finder og skriver Storyfinder de helt specielle historier, der gør den positive forskel.
En historie er ikke bare en historie. Det handler om at finde den unikke historie. Den skal på en og samme tid fange læserens interesse og fungere som et troværdigt og effektivt salgsredskab for virksomheden. Storyfinder sikrer sig, at historierne lever op til kundens kvalitetskrav ved at lave grundig research, målrettede og tillidsfulde interview – og ved at lade kunden evaluere undervejs i skriveprocessen.
Ved at finde og skrive de historier, der skaber troværdighed og tillid til virksomheden, hjælper Storyfinder virksomheden – og sig selv - til indtjening og vækst.
Pejlingsmærket, der viser, at produktet opfylder kundens forventninger og dermed Storyfinders mål. Samtidig skal det være sjovt og meningsfyldt at arbejde, for det bedste produkt bliver til i en proces af engagement og glæde.