Lad medarbejderne brande virksomheden

Medarbejderhistorier spænder over den personlige historie fra ”direktøren” i den lille virksomhed til historier fra de enkelte afdelinger i større virksomheder.

Værdier, visioner og mål afspejlet i personlige historier fra medarbejdernes dagligdag skaber troværdighed omkring virksomheden, styrker dens image og tiltrækker de rigtige medarbejdere. Samtidig fungerer medarbejderhistorierne som et vigtigt led i virksomhedens interne kommunikation. Historierne synliggør værdierne på tværs af afdelinger og faglige funktioner. Derved opnår I en større fælles forståelse og samhørighed internt i virksomheden.